Hvordan er du og din ægtefælle stillet,
når I bliver skilt ?

– Hvis i allerede har talt om, det kan vi hjælpe med at udarbejde jeres ægtepagt.

Med en ægtepagt er det muligt at “skræddersy” den økonomiske ordning, som passer bedst til ens eget ægteskab eller ønsker. Hvordan forventer I hver især at være stillet økonomisk, hvis i eksempelvis skulle blive skilt? Skal pensioner deles ligeligt ved skilmisse? Har I nogle aktiver I ønsker at beskytte mod ligedeling ?

Hvis I ikke foretager jer noget, men blot gifter jer, får I automatisk formuefællesskab.

Såfremt man helt eller delvist ønsker at fravige det almindelige formuefællesskab, skal aftalen udformes i form af en ægtepagt, som skal tinglyses.

En ægtepagt bliver sædvanligvis opfattet som et dokument, hvor man aftaler særeje. Særeje kan bestemt være relevant at overveje i mange ægteskaber, navnlig hvis man gifter sig til penge eller gæld, men ægtepagter er i realiteten andet og mere end særeje ved skilsmisse – det kan også være en måde at stille hinanden bedre på.

Opret ægtepagt

DKK. 1.875,00

inkl. moms
ekskl. tinglysningsgebyr

Få udarbejdet alle detaljerne i jeres ægtepagt

Kom igang
Formuefællesskab

En af de vigtigste retsvirkninger af ægteskabet er det legale formuefællesskab, jf. Æ2 § 15, stk. 1.Da formuefællesskabet indeholder principperne om særråden og særhæften, men ligedeling på skifte, finder hovedretsvirkningen først anvendelse, når ægteskabet er suspenderet eller ophørt, nemlig i form af bodeling ved separation, skilsmisse og død, jf. Æ2 § 16, stk. 2.

Arv

Ægteskab bevirker ved død en meget vigtig forskel på, hvordan man er stillet i relation til ægtefællernes formue, idet en efterlevende ægtefælle dels har en legal arveret og en tvangsarveret i forhold til afdøde ægtefælle, dels en ret til at sidde i uskiftet bo med fælleseje og fælles børn. Den legale arveret udgør hele førstafdøde ægtefælles formue, hvis denne ikke efterlader sig livsarvinger (børn, børnebørn mv.), og halvdelen, hvis førstafdøde ægtefælle efterlader sig livsarvinger. Af den legale arv udgør tvangsarven, dvs. den del af arven arvelader ikke kan råde over ved testamente, en fjerdedel.

Ved ægteskabets indgåelse får ægtefællerne automatisk formuefællesskab, jf. Æ2 § 15, stk. 1, medmindre de træffer bestemmelser om særeje.

Begrebet “formuefællesskab” eller “fælleseje”er dog en smule vildledende, for der er netop ikke tale om, at ægtefællerne ejer formuen i fællesskab. Tværtimod ejer de hver sit og hæfter normalt hver for sin gæld. Det danske formuefællesskab er karakteriseret ved principperne om særråden, jf. Æ2 § 16, stk. 1, og særhæften, jf. Æ2 § 25, under ægteskabet, men ligedeling på skifte ved separation, skilsmisse og død, jf. Æ2 § 16, stk. 2.

Bodel

Hver ægtefælle har en bodel, som består af det, ægtefællen indbragte ved ægteskabets indgåelse, og af det, ægtefællen senere har erhvervet, uanset erhvervelsesmåden, Æ2 § 15, stk. 1.

Særråden

Over sin bodel råder en ægtefælle som udgangspunkt alene, Æ2 § 16, stk. 1, princippet om særråden. Modifikationer deri er det, at fast ejendom og indbo mv., der hører til en ægtefælles bodel, i visse tilfælde ikke må sælges eller pantsættes uden samtykke fra den anden ægtefælle, Æ2 §§ 18-19, og at en ægtefælle er pligtig at udøve sin rådighed over sin bodel således, at bodelen ikke udsættes for at forringes til skade for den anden ægtefælles boslodskrav, Æ2 § 17, jf. § 23.

Særhæften

Hver ægtefælle hæfter endvidere med sin bodel over for sine kreditorer, der ikke kan holde sig til aktiverne i den anden ægtefælles bodel, for gæld, der alene påhviler den ene ægtefælle, Æ2 § 25, princippet om særhæften. Dog gælder der undtagelser i Æ2 § 11 om indkøb til husholdningen mv. og i inddrivelseslovens § 12 mht. skattegæld.

Boslod

At ægtefæller har formuefællesskab, træder derfor først for alvor frem i tilfælde af skifte, (boets deling), idet reglerne med visse undtagelser da er, at der skal foregå en kvantitativ ligedeling gennemført på den måde, at hver ægtefælle afgiver halvdelen af sin positive nettobodel til den anden ægtefælle eller til dennes arvinger.

Ligedeling

Den lod – normalt halvdelen af fællesboet – der herefter på skifte tilfalder en ægtefælle eller dennes arvinger, kaldes for ægtefællens boslod.

Hvis ægtefællerne er enige om det, kan de ved ægtepagt træffe bestemmelse om særeje. Også tredjemand kan ved arv eller gave træffe sådanne bestemmelser om særeje.

Stiftelse

Etablering af særeje skal ske ved ægtepagt. Ægtepagten skal derefter tinglyses for at få gyldig retsvirkning.

Når en formue er særeje bevirker det, at formuen er upåvirket af ægteskabet. Ægtefællen beholder ved separation eller skilsmisse sin særejeformue uden at skulle dele den med den anden ægtefælle. Også i kvalitativ henseende har en ægtefælle ret til at udtage sit særeje. Den anden ægtefælle har ikke mulighed for krydsende udtagelsesret efter ÆFSL § 63, stk. 2.

Underægteskabet

Under ægteskabet er der ikke den store forskel mellem formuefællesskab, skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje. Reglerne om gældsansvar er de samme uanset ægtefællernes formueordning. Forskellene vedr. rådigheden er også temmelig begrænsede. Ved formuefællesskab modificeres reglerne om særråden af de kvantitative beskyttelsesregler i Æ2 § 17, jf. §§ 23 og 38 om forsvarlig råden over bodeling, og af de “sociale kvalitative beskyttelsesregler” i §§ 18-20 om samtykke til visse dispositioner over bestemte aktiver, der er vigtige for den anden ægtefælle. Disse beskyttelsesregler finder ikke anvendelse ved særeje, uanset om der er tale om skilsmissesæreje eller fuldstændigt særeje.

Ægteskabets ophør

Forskellen viser sig først og fremmest ved ægteskabets ophør, hvor der ved formuefællesskab med visse undtagelser foretages en kvantitativ ligedeling ved separation/skilsmisse samt mulighed for krydsende udtagelses- og udløsningsret, jf. ÆFSL § 63. Ved død tages boslod, og de kvalitative fortrins- og udløsningsrettigheder samt “sociale kvalitative beskyttelsesregler” i arveloven mod førstafdødes testamente finder anvendelse. Ved særeje finder disse dele-regler og udtagelsesrettigheder derimod ikke anvendelse.

Egen bodel

Ved ægtepagt om særeje kan en ægtefælle gøre sin egen bodel til sit eget særeje. Når ægtefæller fastsætter særeje for “den længstlevende”, er der stadig tale om, at bodelsgrænsen respekteres. Overskrides bodelsgrænsen, sådan at formuen “flyttes” til den anden ægtefælle, vil der være tale om en gave.

Ved overvejelser om hvilken særejeart der ønskes, skal der ikke blot tages hensyn til ønsker om, hvorledes retsstillingen mellem ægtefællerne selv skal være ved separation og skilsmisse, men tillige til, hvorledes formuerne ved ægtefællernes død i arveretlig henseende ønskes fordelt mellem deres arvinger, herunder deres livsarvinger.

Skilsmissesæreje behandles som særeje ved separation og skilsmisse (og under ægteskabet), men som fælleseje ved død.

Der er intet til hinder for, at kun den ene ægtefælle får skilsmissesæreje, mens den anden ægtefælle har en anden formuetype, ligesom skilsmissesæreje kan begrænses til at angå nærmere bestemte specificerede genstande.

Retsvirkninger

Skilsmissesæreje for begge ægtefæller medfører følgende retsvirkninger:

  1. Ved separation og skilsmisse er skilsmissesærejet delefritaget.
  2. Ved en ægtefælles død bliver skilsmissesæreje til fælleseje.
  3. Længstlevende kan sidde i uskiftet bo med førstafdødes skilsmissesæreje.
  4. Længstlevende får boslodskrav for halvdelen af førstafdødes skilsmissesæreje ved skifte i længstlevendes levende live.
  5. Dette gælder også ved skifte efter længstlevendes død efter hensidden i uskiftet bo, hvilket tilgodeser længstlevendes arvinger.
  6. Længstlevende får efter førstafdødes død udløsningsret efterAl§12.
  7. Længstlevendes formue bliver fælleseje ved førstafdøde ægtefælles død. Fællesejet udgør således ægtefællernes samlede formue.

Eksempel 1:

En 53-årig mand ønsker at gifte sig med en 39-årig kvinde. Manden ejer 12 mio. kr., mens kvinden har en gæld på 3 mio. kr. Begge har et særbarn. Manden ønsker at sikre hende mest muligt ved sin død. På den anden side ønsker han også at sikre sig selv mod, at kvinden er mere interesseret i hans penge end i ham selv. Han ønsker derfor at udtage sine penge ved en evt. separation eller skilsmisse.En ægtepagt om skilsmissesæreje for manden synes umiddelbart at være et kvalificeret forslag. Manden sikrer sig ved oprettelsen af en ægtepagt om skilsmissesæreje mod, at hun er en “golddigger”. Ved separation eller skilsmisse udtager manden, med et forbehold om et rimelighedskompensationskrav efter ÆFSL § 67, hele sin formue. Ved mandens død udtager kvinden boslod med 6 mio. kr. og arver 3 mio. kr., således at hun stilles godt økonomisk ved hans død. Hun bliver gældfri og kan “starte forfra” med 6 mio. kr. Hendes stilling kan ved testamente yderligere forbedres til boslod på 6 mio. kr., friarv 4,5 mio. kr. og tvangsarv Ø,75 mio. kr., i alt 11,25 mio. kr.

Ulemper

Men hvis kvinden dør først, opstår problemer. Manden får boslod med 6 mio. kr. og arver 3 mio. kr. De resterende 3 mio. kr. tilfalder hustruens kreditorer – og dem havde manden næppe ønsket at tilgodese.

Hvis kvinden ejer 0 kr., vil de 3 mio. kr. ved hustruens død tilfalde hendes særbarn, og manden har vel heller intet ønske om at give særbarnet knap halvdelen af sin formue.

Hvis ægtefællerne har et fællesbarn, kan manden sidde i uskiftet bo ved hustruens død med fællesbarnet. I så fald indgår alt, hvad manden senere erhverver, i det uskiftede bo, jf. Al § 23, stk. 1. Ønsker manden at gifte sig igen, skal der if. Al § 26, stk. 2, skiftes, hvorfor manden skal udrede ¼-del af det, der findes i det uskiftede bo til fællesbarnet, jf. Al §5, stk. 1, hvilket kan være meget uhensigtsmæssigt, fx på grund af driften af en erhvervsvirksomhed.

Fælden

Denne fælde ved skilsmissesæreje fører til, at skilsmissesæreje med rette slet ikke har fået nævneværdig udbredelse. Alle hensyn i de tre eksempler kan imidlertid tilgodeses ved i stedet at oprette en ægtepagt om kombinationssæreje med nærmere angivet indhold.

Oprettes ægtepagt om skilsmissesæreje, finder de “sociale, kvalitative beskyttelsesregler” i §§18-19 og reglen om krydsende udtagelsesret i ÆFSL § 63, stk. 2, 2. pkt., ved separation og skilsmisse ikke anvendelse. De kvantitative beskyttelsesregler om vederlagskrav i Æ2 § 23 og bosondring i Æ2 § 38 finder heller ikke anvendelse ved skilsmissesæreje, der jo udtages af ejerægtefællen ved separation, skilsmisse eller omstødelse. Derimod finder alle beskyttelsesregler anvendelse ved død, idet skilsmissesæreje jo da bliver til fælleseje.

Der kan aftales fuldstændigt særeje. Der vil herefter såvel være særejeretsvirkninger ved separation og skilsmisse, som ved én eller begge ægtefællers død.

Ligesom ved en ægtepagt om skilsmissesæreje kan der aftales fuldstændigt særeje for kun den ene ægtefælle, mens den anden ægtefælle kan have en hvilken som helst anden formuetype. Fuldstændigt særeje kan også specificeres til kun at angå bestemt angivne genstande.

Retsvirkninger

Fuldstændigt særeje for begge ægtefæller medfører følgende retsvirkninger:

  1. Ved separation og skilsmisse er fuldstændigt særeje delefritaget.
  2. Ved en ægtefælles død er formuen stadig særeje.
  3. Den efterlevende ægtefælle kan ikke sidde i uskiftet bo med førstafdødes fuldstændige særeje.
  4. Længstlevende får ikke boslodskrav af førstafdødes fuldstændige særeje.
  5. Længstlevende får udtagelsesret efter Al § 13, men ikke udløsningsret efter Al § 12.
  6. Længstlevendes formue er særeje.

Sociale beskyttelsesregler

De kvalitative sociale beskyttelsesregler i Æ2 §§ 18-20 og ÆFSL § 63, stk. 2, 2. pkt., samt de kvantitative beskyttelsesregler, reglerne om misbrug, bosondring og vederlagskrav finder naturligvis heller ikke anvendelse ved fuldstændigt særeje. Der er heller ikke udløsningsret, jf. Al § 13.

Efter Æ2 § 28, stk. 2, kan en aftale efter stk. 1 “træffes alene mhp. én af ægtefællernes død”. Dette er i bemærkningerne uddybet ved, at det forudsættes, at “bestemmelsen om fuldstændigt særeje skal kunne fastsættes såvel vedrørende en bestemt angiven ægtefælle som vedrørende den efterlevende ægtefælle”. Kombinationssæreje er således en kombination af skilsmissesæreje samt fuldstændigt særeje for én af ægtefællerne, for førstafdøde ægtefælle eller for længstlevende ægtefælle.

Fordele

Risikoen for “fælden”, ved at den “forkerte” ægtefælle dør først, således at den velstillede “formuende” ægtefælle kommer til at afgive en del af sin formue, kan således undgås ved kombinationssæreje.

Navngiven ægtefælle

Eksempel 5:

Manden (53 år) ejer 12 mio. kr., hustruen (39 år) har en gæld på 3 mio. kr. Begge har et særbarn. Det er i ægtepagten anført, at der er skilsmissesæreje, men fuldstændigt særeje for manden ved hustruens død. Dør hun først, udtager manden sine 12 mio. kr. uden at dele med hustruens kreditorer. Han får således som i eksempel 1 sikret hustruen ved sin død og sig selv ved separation og skilsmisse, men nu får han også sikret sig selv ved hustruens død. Denne beskyttelse gælder også i forhold til hustruens særbarn og i forhold til ægtefællernes fællesbarn. Skifter manden efter hustruens død, udtager han sine 12 mio. kr. som sit særeje. Der er ingen grund til at sidde i uskiftet bo, og der er ingen problemer med at opnå skifteafkald fra fællesbarnet ved indgåelse af nyt ægteskab.

Efterlevende

Det mest almindelige i praksis er, at der aftales skilsmissesæreje, men med fuldstændigt særeje for den længstlevende, uanset hvem af ægtefællerne det bliver. Herved gøres den efterlevende ægtefælles formue til den pågældendes særeje, og fællesboet kommer til at bestå af førstafdøde ægtefælles bodel.

Eksempel 6:

Ægtefællerne opretter ægtepagt om skilsmissesæreje, men med fuldstændigt særeje for længstlevende. Ejer manden 12 mio. kr. og hustruen 3 mio. kr., og er der et fællesbarn, udtager ægtefællerne hver især ved separation eller skilsmisse deres ejendele. Dør manden, beholder hustruen sine 3 mio. kr. og får 6 mio. kr. i boslod, hvortil kommer, at hun arver 3 mio. kr. Hun får således i alt 9 mio. kr. af mandens 12 mio. kr. Fællesbarnet får også 3 mio. kr. (Arven kan efter Al § 5, stk. 2, ved testamente begrænses til 1 mio. kr.). Dør hustruen først, beholder manden sine 12 mio. kr. og får 1,5 mio. kr. i boslod og 0,75 mio. kr. i arv, mens fællesbarnet arver 0,75 mio. kr.

Retsvirkninger

Ved kombinationssæreje med skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje for “den efterlevende”, uanset hvem det bliver, opnås følgende retsvirkninger:

  1. Ved separation og skilsmisse er særejet delefritaget.
  2. Ved førstafdødes død er førstafdødes formue fælleseje og længstlevendes formue særeje.
  3. Længstlevende udtager sin bodel som sit særeje.
  4. Længstlevende kan sidde i uskiftet bo med førstafdødes bodel, der jo ved død er blevet til fælleseje.
  5. Skifter længstlevende straks ved førstafdødes død, får længstlevende boslodskrav af førstafdødes formue og har udtagelses- og udløsningsret efter Al § 12.
  6. Længstlevende udtager sit særeje, som er fastholdt som fuldstændigt særeje.

Kombinationsmuligheder

Kombinationssæreje kan ud over grundformeren, antage andre former. Principielt er der otte muligheder.

  1. for hustruen, hvis hustruen dør først
  2. for manden, hvis manden dør først
  3. for hustruen, hvis manden dør først
  4. for manden, hvis hustruen dør først
  5. for førstafdøde, idet længstlevendes formue bliver fælleseje
  6. for længstlevende, idet førstafdødes formue bliver fælleseje
  7. for begge ved hustruens død
  8. for begge ved mandens død.
Der er mulighed for at aftale “brøkdelssæreje”, således at en nærmere angiven brøk af den pågældende ægtefælles nettoformue bliver særeje.

Brøkdelssæreje kan kombineres mellem formuefællesskab, skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje.

Eksempel:
Dette kan ske, fx således at 30 % er formuefællesskab og 70 % skilsmissesæreje, eller 50 % formuefællesskab og 50 % fuldstændigt særeje, eller 70 % skilsmissesæreje og 30 % fuldstændigt særeje, eller 20 % formuefællesskab, 40 % skilsmissesæreje og 40 % fuldstændigt særeje.

Det kan derimod ikke aftales, at en brøkdel, fx ¼ af parternes samlede formue skal være mandens fuldstændige særeje og ¾ hustruens fuldstændige særeje. En sådan aftale vil være i strid med Æ2 § 30, stk. 2, om forbud mod vederlagsfri overførsel af en ægtefælles fremtidige erhvervelser til den anden ægtefælle. Brøkerne skal relatere sig til hver ægtefælles egen formue.

Der er intet til hinder for, at kun den ene har brøkdelssæreje, eller at ægtefællerne har forskellige brøkdels særejer, eller at hver ægtefælle har forskellige brøkdelssærejer for forskellige nettoformuer.

I praksis oprettes mange ægtepagter om sumsæreje, hvor fx et vist beløb af friværdien af en fast ejendom er særeje, mens resten er fælleseje. Også ægtepagter om det modsatte – sumfælleseje – ses i praksis. Gyldigheden af disse særejearter har været genstand for en vis tvivl4, men denne tvivl er nu bortvejret ved en ny dom fra Østre Landsret.
Tidsbegrænsning

Efter Æ2 § 28, stk. 2, kan en aftale efter stk. 1 tidsbegrænses. En ægtepagt om særeje kan således have begrænset tidsmæssig rækkevidde, fx således at en ægtepagt om fuldstændigt særeje skal gælde i 15 år efter ægteskabets indgåelse og derefter bortfalde, eller fx således at en ægtepagt om skilsmissesæreje skal opretholdes i 10 år efter ægtepagtens oprettelse og derefter bortfalde.

Der er heller ikke noget i vejen for, at en ægtepagt med fuldstændigt særeje efter hhv. 15 år og 10 år bliver til skilsmissesæreje eller kombinationssæreje med fuldstændigt særeje for længstlevende. Derimod kan man ikke gøre en mindre byrdefuld særejeart til en mere byrdefuld særejeart, fx fra skilsmissesæreje til fuldstændigt særeje.

Aftrapning

Der kan efter det anførte heller ikke være noget til hinder for at aftrappe særejet, fx med 50 % efter 10 års ægteskab, 75 % efter 15 års ægteskab, og således at særejet bortfalder efter 20 års ægteskab. En sådan aftrapningsordning må ret beset blot være en krydsning af tidsbegrænsning af særeje og reglerne om brøkdelssæreje.

Derimod er der ikke i Æ2 § 28, stk. 2, skabt hjemmel til at tidsbegrænse formuefællesskab. Det kan derfor ikke gyldigt bestemmes, at en særejeordning af en eller anden art indtræder år 2020. På samme måde kan der heller ikke ske optrapningssæreje

Der kan alene være tale om begrænsninger af særejebestemmelser i tid. Andre betingelser om særeje, fx

– så længe ægtefællerne er barnløse

– indtil ægtefællerne får fælles bopæl

– indtil ægtefællerne påbegynder en påtænkt fælles virksomhed

– så længe begge ægtefæller har erhvervsarbejde

– hvis ødelæggelse af ægteskabet især beror på den enes forhold

– ved skilsmisse pga. utroskab

kan efter § 28 ikke gyldigt aftales.

Retspraksis har efter særejereformen tilsidesat ikke-tidsmæssige begrænsninger.

Alle ægtepagter skal tinglyses for at være gyldige, jf. Æ2 § 37. Denne tinglysning er således en gyldighedsbetingelse – ikke blot i relation til omverdenen, men også i forholdet ægtefællerne indbyrdes. En utinglyst ægtepagt er uden retsvirkning.
Den almindelige regel i Danmark er, at sædvanlige pensioner ikke deles, uanset om pengene er opsparet under ægteskabet. Der er dog i forsikringsaftaleloven og pensionsopsparingsloven en udtrykkelig lovfæstelse adgangen til at træffe bestemmelse om særeje mht. forsikringssummer og pensionsopsparinger, jf. Fal § 103, stk. 2, og Pol § 3, stk. 2.

En bestemmelse om særeje, jf. Æ2 § 28, skal opfylde formkravene i stk. 1 om skriftlig underretning til selskabet mv. Særejebestemmelsen behøver ikke blive truffet samtidig med begunstigelsen, medmindre denne er uigenkaldelig. Bestemmelsen kan endvidere træffes ved testamente.

Vil du og din udenlandske ægtefælle have særeje i jeres ægteskab, er der to særlige ting, I skal være opmærksomme på:

1. Kan ægtepagten overhovedet oprettes i Danmark?
2. Skal ægtepagten oversættes?

Valget af land, I skal oprette ægtepagten i, afhænger af, hvor manden bor.

I dansk ret benytter man endnu følgende lovvalgsregel, som I skal være meget opmærksomme på:

Det er mandens domicil på vielsestidspunktet, der afgør, hvilket lands familieformueretlige regler, I er underlagt i jeres ægteskab.

Hustruens bopæl, statsborgerskab mv. er i den sammenhæng underordnet.

Reglerne om særeje og ægtepagter kan være svære at forstå, selv hvis man taler flydende dansk. Læser og forstår hustruen ikke dansk, er det nødvendigt, at ægtepagten oversættes til et sprog, som hun forstår. Det anbefales, at man simpelthen oversætter hele ægtepagten, således at den findes i to eksemplarer – henholdsvis dansk og det fremmede sprog. Forstår hustruen ikke den aftale/ægtepagt om særeje, som hun underskriver, kan det meget vel medføre, at der senere kan rejses tvivl om gyldigheden af aftalen.