“Behøver jeg et testamente?”

Hvis du skylder mere væk end du ejer, og ikke regner med, at du nogensinde kommer til at eje en positiv formue, behøver du ikke at oprette et testamente. Hvis du til gengæld har en positiv formue og ønsker at begunstige bestemte personer, vil du typisk have brug for at oprette et testamente.  Efter dansk ret kan man frit testamentere over 75 % af sin formue. Hvis du ikke har oprettet et testamente, gælder arveloven, og så er det ikke dig selv, men derimod arveloven, der fastlægger, hvordan arven skal fordeles.

Ved dødsfald kan du med et testamente således sikre dig, at arven tilfalder dem du ønsker. Dette gælder uanset om du er gift, lever papirløst eller alene.

Opret testamente

DKK. 2.195,00

inkl. moms

Vi hjælper med at sætte det sidste punktum i dit testamente

Kom igang
Samlevende (papirløse par) uden børn, bør oprette testamente til fordel for hinanden, da der ellers ikke er arveret mellem jer indbyrdes. Dette gælder, uanset hvor længe I har boet sammen. Arveretten kan kun opstå i kraft af et testamente.

Oprettelse af et testamente er særligt aktuelt for samlevende, der kun har fællesbørn og som har købt fast ejendom.

Fællesbørnene arver nemlig den afdødes del af boligen, og samleveren arver intet, hvorfor manglen af et testamente ofte vil betyde, at familiens bolig skal sælges for at fællesbørnene kan få udbetalt deres arv.

Med et testamente vil arven til fællesbørnene derimod kunne reduceres til “tvangsarven” af afdødes værdier og derved sikres samleveren bedre. Den længstlevende af jer får derved større økonomisk mulighed for at kunne blive boende i hjemmet.

Lever du papirløst og har du særbørn, kan du med et testamente sikre den længstlevende af jer bedst muligt, ligesom der vil kunne bestemmes, hvorledes arven skal fordeles mellem børnene, når den længstlevende af jer dør. Børnene er kun arvinger efter deres biologiske forældre, ikke samleveren, medmindre et testamente oprettes.
Er du gift, og har du og din ægtefælle kun fællesbørn, kan I med et testamente sikre hinanden betydeligt bedre, end hvad der følger af arveloven.

Den længstlevende ægtefælle beholder som udgangspunkt 3/4 af fællesboet (i såkaldt boslod og legal arvelod), mens afdødes børn får 1/4 til deling. Ved et gensidigt testamente kan lodden til ægtefællen stige til 15/16 (93,75%), således at afdødes børn kun skal dele 1/16 (6,25%). Det er muligt for den længstlevende af jer at sidde i uskiftet bo, men hvis længstlevende af en eller anden grund ikke kan eller vil sidde i uskiftet bo i resten af sine dage, f. eks. fordi længstlevende vil indgå nyt ægteskab, kan arven til længstlevende øges med et testamente. En anden vigtig grund til at oprette testamente kan være, at I ønsker at sikre, at arven til børnene kommer til at tilhøre dem personligt som særeje, således at den ikke skal deles med svigerbørnene i tilfælde af separation og skilsmisse mv.

I dette tilfælde er det ikke muligt at sidde i uskiftet bo, medmindre afdødes særbørn udtrykkeligt giver samtykke til det. Erfaringsmæssigt vil mange ægtepar, der har kontakt til særbørnene have fordel af en løsning, hvor særbørnene giver forhåndssamtykke til at længstlevende kan sidde i uskiftet bo. Opretter du samtidig et gensidigt testamente, kan du sikre, at arven fordeles ligeligt mellem alle børnene, og at arven gøres til børnenes særeje. Uden testamente vil arvens fordeling mellem børnene blive meget forskellig, alt efter hvem af jer, der dør først.

Er der dårlig kontakt til ét eller flere af børnene? Det kan være, at du ønsker at fordele arven på en særlig måde mellem børnene. Er det intentionen, at et eller flere af børnene skal arve mindst muligt, vil du i et testamente kunne begrænse arven til bestemte livsarvinger mest muligt. Kombineres testamentet med en ægtepagt, vil det sikre længstlevende mod at skulle af med mere end højst nødvendigt til førstafdødes børn, idet den samlede arv til førstafdødes børn vil kunne nedsættes til 1/32 af hele fællesboet (forudsat, at I ejer lige meget).

Alt skal gå til egne børn? Mange ægtefæller har været gift før – og begge har måske også børn fra tidligere forhold. I sådanne familieforhold vil man kunne have brug for en løsning, hvor man har fuldstændigt særeje under ægteskabet og i et testamente giver afkald på arv efter hinanden, således at ens egne børn arver alt straks ved ens død. Børnenes arv kan ved samme lejlighed gøres til deres særeje.

  • Du ønsker, at bestemte arvinger skal arve bestemte ting (genstandslegater).
  • Du ønsker at støtte en god sag via testamente – almennyttige organisationer betaler ikke boafgift af arv.
  • Du ønsker at begrænse en arvings frie rådighed over arven (båndlæggelse).
  • Du ønsker at tilkendegive dine ønsker om, hvem der skal overtage forældremyndigheden over børnene, såfremt begge forældre dør før børnene fylder 18 år (børnetestamente).