Opret dit nye selskab på kort tid!

Når vi har modtaget alle relevante oplysninger fra dig, opretter vi dit selskab samme dag.

Hele stiftelsen kan klares digitalt af Maack & Partnere, hvorfor stiftelsen kan klares så hurtigt.

Aktieselskabet er den retlige organisationsform, der er mest brugt af større erhvervsvirksomheder. Aktier i et aktieselskab er som hovedregel negotiable. Aktieselskaber kan derfor skaffe kapital ved at udbyde selskabets aktier til offentligheden.

Aktieselskabet er bedre egnet til de selskaber, hvor der er en større personkreds. Disse har i højere grad brug for reguleringer af deres rettigheder og gensidige forpligtelser, fordi man blandt andet ikke har hyppig kommunikation og føling med den daglige ledelse. Derfor er der et større behov for at sikre sig, at en række retningslinjer bliver overholdt. Aktieselskabet er med sin tætte regulering således velegnet til en stor gruppe af forskelligartede interessenter, som har en interesse i selskabets drift og skal kunne have tillid til, at alting foregår på en nærmere reguleret måde. Det gælder ikke kun aktieselskaber, der har aktier noteret på et reguleret marked. Det gælder også andre aktieselskaber, hvor man har valgt at vise omverdenen, at man følger det større regelsæt og har påtaget sig strammere regulering omkring ledelsens sammensætning.

Netop fordi der stilles disse større krav, viser valget af aktieselskabsformen omverdenen, at man har gjort en særlig indsats for at understøtte den virksomhed, man vil drive i selskabet. Tilliden til aktieselskaber vil derfor sædvanligvis være større end den tillid, man knytter til anpartsselskabet.

I forbindelse med opstart af ny virksomhed opstår der ofte spørgsmål der ønskes afklares. Maack & Partnere leverer en effektiv sagsbehandling. Samtidig har vi også god service, hvorfor du altid har mulighed for at skrive eller ringe til os.

Værd at vide

Et kapitalselskab kan stiftes af en eller flere fysiske eller juridiske personer.

Stiftelsen af kapitalselskabet sker i tre faser:

  1. Ved stifternes underskrift på et stiftelsesdokument, der skal indeholde kapitalselskabets vedtægter.
  2. Ved tegning af kapitalandele på stiftelsesdokumentet.
  3. Ved anmeldelse og registrering af det nye selskab i Erhvervsstyrelsen.
  • Aktieselskaber skal have en selskabskapital svarende til mindst kr. 500.000 eller et tilsvarende beløb i euro, jf. § SL 4, stk. 2. Mindst 25 % af selskabskapitalen med tillæg af hele overkursen skal være indbetalt ved kontant tegning., jf. SL § 33, stk. 1. Tanken bag reglen er, at værdien af et aftalt apportindskud kan ændre sig både hurtigt og overraskende, hvorfor det er lettere at acceptere senere indbetaling af penge end af andre aktiver. Hvis kun en del af selskabskapitalen er indbetalt til selskabet, hæfter kapitalejerne overfor selskabet for indbetaling af det resterende beløb, inklusiv en eventuel overkurs.
  • Der kan aldrig tegnes kapitalandele til underkurs eller under forbehold, dvs. til en kurs, der ligger under andelens pålydende værdi.
  • Indskud ved stiftelse kan bestå af kontant indbetaling eller indskud af værdier, dvs. apportindskud. Ved indskud af andre værdier end kontanter, kaldet apportindskud, kan der betales med materielle aktiver (eksempelvis maskiner og fast ejendom) og immaterielle aktiver (eksempelvis patenter og varemærker) og kan ikke bestå i en pligt til at udføre arbejde eller erlægge tjenesteydelse. Det skal bemærkes, at der skal udarbejdes en vurderingsberetning ved apportindskud.
Alle kapitalandele har lige ret i selskabet, jf. SL § 45, og alle har ligeledes stemmeret, jf. SL § 46.

Kapitalejerens rettigheder består i hans forvaltningsbeføjelser og økonomiske rettigheder. Forvaltningsbeføjelserne er de rettigheder, der giver kapitalejeren indflydelse på selskabets ledelse først og fremmest gennem stemmeretten.

De økonomiske rettigheder, som er tilknyttet kapitalandelene, er retten til udbytte, retten til udbetaling ved kapitalnedsættelse og likvidation samt retten til nye aktier ved kapitalforhøjelse, herunder særligt retten til fondsandele.

Hvis ikke andet er bestemt i vedtægterne, er der proportionalitet mellem den nominelle selskabskapital og den stemmeret, der er knyttet til en ejerandel, som de enkelte kapitalandele repræsenterer. Det er muligt at lave en differentiering af stemmeretten for at sikre forskellighed mellem kapitalejerne, hvilket medfører en opdeling af kapitalklasser.

Det er således muligt at udstede kapitalandele uden stemmeret, jf. SL § 46. Stemmeløse kapitalandele har kun repræsentationsret, hvis det fremgår af vedtægterne.

  • Ledelsesorganet skal efter kapitalselskabets stiftelse oprette en fortegnelse over samtlige kapitalejere, en såkaldt ejerbog, jf. SL § 50, stk. 1. For navnekapitalandele anføres kapitalejernes navn og bopæl i modsætning til inhændehaveraktier, hvor alene aktiernes løbenummer anføres. Ejerbogen er alene tilgængelig for medlemmer af kapitalselskabets øverste ledelse og offentlige myndigheder.
  • Ejerbogen er således ikke tilgængelig for offentligheden eller aktionerne. Dog har virksomheder af typerne IVS, ApS, A/S og P/S en pligt til at offentliggøre personer og selskaber, der ejer 5 procent eller mere af kapitalen eller stemmerettighederne. Det skal ske i Det Offentlige Ejerregister, og oplysningerne vises i CVR på Virk. Nye virksomheder skal registrere sine ejere senest 14 dage efter stiftelsen.
Der kan frit vælges mellem:

  • Bestyrelse og direktion (hvor bestyrelsen vil være det øverste ledelsesorgan og direktionen det centrale ledelsesorgan). Direktionen skal ansættes af bestyrelsen. Flertallet af bestyrelsens medlemmer må ikke være direktører, og en direktør kan ikke være formand eller næstformand i bestyrelsen. Bestyrelsen skal bestå af mindst tre medlemmer.
  • Tilsynsråd og direktion (hvor tilsynsrådet er det øverste ledelsesorgan og direktionen det centrale ledelsesorgan). Direktionen skal ansættes af tilsynsrådet, og et medlem af direktionen kan ikke være medlem af tilsynsrådet. Tilsynsrådet skal bestå af mindst tre medlemmer.

I forbindelse med den ledelsesmodel, hvorefter der er en bestyrelse og en direktion, vil en henvisning til det centrale ledelsesorgan være en henvisning til bestyrelsen. En henvisning til det øverste ledelsesorgan vil ligeledes være en henvisning til bestyrelsen.

For så vidt angår den ledelsesmodel, hvor der er et tilsynsråd og en direktion, vil en henvisning til det centrale ledelsesorgan være en henvisning til direktionen, mens en henvisning til det øverste ledelsesorgan er en henvisning til tilsynsrådet.

 

Repræsentation udadtil

Medlemmer af bestyrelsen og direktionen repræsenterer selskabet udadtil, jf. SL § 135, stk. 1.

Det samlede centrale ledelsesorgan, et bestyrelsesmedlem eller en direktør kan forpligte kapitalselskabet, jf. SL § 135.

Aftaler indgået på selskabets vegne af en tegningsberettiget forpligter selskabet, medmindre:

–   Den tegningsberettigede har handlet i strid med begrænsningerne i vedkommendes beføjelser efter selskabsloven.

–   Retshandlen falder udenfor selskabets formål, og selskabet godtgør, at tredjemand vidste dette eller burde vide det.

–   Den tegningsberettigede har overskredet sin bemyndigelse eller væsentligt tilsidesat selskabets interesser, og tredjemand vidste eller burde vide dette, jf. SL § 136.

 

Kapitalselskabet er et selvstændigt skattesubjekt, dvs. at der finder en selvstændig beskatning sted af såvel selskabet som af de enkelte deltagere. Kapitalselskabers overskud beskattes efter selskabsskatteloven med 22 %.

  • Såfremt det beskattede overskud ikke opspares i selskabet, men udbetales som udbytte til kapitalejerne, beskattes det udbetalte beløb som kapitalindkomst hos modtageren. Udbytteskatten udgør for fysiske personer 27% af de første ca. 50.000 (2016) og 42% af alt overskydende udbytte (2016). Udbytteskatten til et selskab er 22%, men hvis selskabet ejer 10% eller mere af kapitalen i et andet kapitalselskab er udbytteskatten 0% (skattefrit). Dette er en af pointerne med at oprette et holdingselskab. Derfor skal man overveje virksomhedsstruktur i forbindelse med stiftelsen.
  • Ved underskud vedrører det alene selskabet og kan ikke udnyttes til fradrag i kapitalejernes personlige indkomster. Først når selskabet på et senere tidspunkt giver overskud, vil det oprindelige underskud kunne udnyttes til fradrag i et senere overskud.
Kapitalselskaber har pligt til at aflægge årsrapporter, jf. ÅL § 3. ÅL § 135, stk. 1 foreskriver, at selskaber, som har pligt til at aflægge årsrapport efter det, der betegnes regnskabsklasse B, C eller D, skal lade deres årsrapport revidere af en eller flere revisorer. Et selskab omfattet af regnskabsklasse B er imidlertid ikke forpligtet til at lade sin årsrapport revidere, hvis selskabet i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser:

  1. En balancesum på 1,5 mio. kr.
  2. En nettoomsætning på 3 mio. kr.
  3. Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 12.

Stift A/S

DKK. 1.495,00

ekskl. moms og gebyr

Stift et aktieselskab med 500.000 kr. i indskud

Med i prisen får du:

  • Ejerregistrering
  • Ejerbog
  • Selskabsmappe
Kom igang