Opret dit nye selskab på kort tid!

Når vi har modtaget alle relevante oplysninger fra dig, opretter vi dit selskab samme dag.

Hele stiftelsen kan klares digitalt af Maack & Partnere, hvorfor stiftelsen kan klares så hurtigt.

Iværksætterselskabet er ikke en ny selskabsform men en variant af det allerede kendte anpartsselskab, jf. SL § 5, nr. 14. Tanken er, at iværksætteri kan fremmes, når man gør det billigere og lettere at få adgang til en selskabsform med begrænset hæftelse.

Det er ikke et krav, at man er iværksætter for at kunne bruge selskabsformen. Selskabsformen kan således som udgangspunkt danne ramme for alle erhvervsdrivende. Selskabsformen kan endvidere benyttes som holdingselskab.

Iværksætterselskabet egner sig dog bedst til iværksættere, som i opstartsfasen ikke har behov for et større kapitalgrundlag og derfor ikke ønsker at binde for mange penge til selskabet. Minimumskapitalen for iværksætterselskaber er blot på kr. 1.

I forbindelse med opstart af ny virksomhed opstår der ofte spørgsmål, der ønskes afklares. Maack & Partnere leverer en effektiv sagsbehandling. Samtidig har vi også god service, hvorfor du altid har mulighed for at skrive eller ringe til os.

Værd at vide

Et kapitalselskab kan stiftes af en eller flere fysiske eller juridiske personer.

Stiftelsen af kapitalselskabet sker i tre faser:

  1. Ved stifternes underskrift på et stiftelsesdokument, der skal indeholde kapitalselskabets vedtægter.
  2. Ved tegning af kapitalandele på stiftelsesdokumentet.
  3. Ved anmeldelse og registrering af det nye selskab i Erhvervsstyrelsen.
Minimumskapitalen for iværksætterselskaber er på kr. 1. Der er dog intet til hinder for at indskyde en større selskabskapital alt efter selskabets behov og kapitalejernes økonomiske formåen.

Det næsten ikke eksisterende kapitalkrav i iværksætterselskaberne skal blandt andet ses i sammenhæng med, at danske iværksættere ellers ville kunne vælge at stifte f.eks. et engelsk limited selskab med en kapital på 1 pund eller et tysk UG med en kapital på 1 euro for herefter at drive virksomheden som filial i Danmark gennem en etableringskæde.

Selskabskapitalen kan kun indskydes kontant og ikke ved apportindskud, jf. § 357 a, stk. 2. I forarbejderne begrundes forbuddet mod apportindskud med kapitalkravets beskedne størrelse. Forbuddet skal ses i sammenhæng med det faktum, at man fra lovgivers side ønsker at minimere omkostningerne i forbindelse med stiftelse af selskabet.

Selskabet skal jævnfør SL § 357 b henlægge mindst 25 % af selskabets eventuelle overskud til en bunden reserve til opbygning af selskabets kapital, indtil summen af selskabskapitalen og den bundne reserve udgør minimum kr. 50.000. Herefter vil der være mulighed for at udlodde udbytte fra selskabet, jf. SL § 357 b, stk. 2, ligesom det vil være muligt at omregistrere selskabet til et anpartsselskab, eller på sigt vælge at lade sig omdanne til et aktieselskab, efter SL § 357 c, stk. 1.

For at omregistrere selskabet er der dog blandt andet krav om udarbejdelse af en erklæring af en vurderingsmand, jf. § 357 c, stk.2, jf. § 37, omkring kapitalens tilstedeværelse. Reserven skal bidrage til opbygning af iværksætterselskabets kapitalgrundlag. Selv om de resterende 75 % af overskuddet som udgangspunkt anses som en ”fri reserve” er det ikke muligt at udbetale disse. Hele overskuddet vil således i praksis være bundet indtil summen af selskabskapitalen og overskudshenlæggelsen udgør kr. 50.000, jf. SL § 357 b, stk. 2 og Årsregnskabsloven § 35 C.

Alle kapitalandele har lige ret i selskabet, jf. SL § 45, og alle har ligeledes stemmeret, jf. SL § 46.

Kapitalejerens rettigheder består i hans forvaltningsbeføjelser og økonomiske rettigheder. Forvaltningsbeføjelserne er de rettigheder, der giver kapitalejeren indflydelse på selskabets ledelse først og fremmest gennem stemmeretten.

De økonomiske rettigheder, som er tilknyttet kapitalandelene, er retten til udbytte, retten til udbetaling ved kapitalnedsættelse og likvidation samt retten til nye aktier ved kapitalforhøjelse, herunder særligt retten til fondsandele.

Hvis ikke andet er bestemt i vedtægterne, er der proportionalitet mellem den nominelle selskabskapital og den stemmeret, der er knyttet til en ejerandel, som de enkelte kapitalandele repræsenterer. Det er muligt at lave en differentiering af stemmeretten for at sikre forskellighed mellem kapitalejerne, hvilket medfører en opdeling af kapitalklasser.

Det er således muligt at udstede kapitalandele uden stemmeret, jf. SL § 46. Stemmeløse kapitalandele har kun repræsentationsret, hvis det fremgår af vedtægterne.

  • Ledelsesorganet skal efter kapitalselskabets stiftelse oprette en fortegnelse over samtlige kapitalejere, en såkaldt ejerbog, jf. SL § 50, stk. 1. For navnekapitalandele anføres kapitalejernes navn og bopæl i modsætning til inhændehaveraktier, hvor alene aktiernes løbenummer anføres. Ejerbogen er alene tilgængelig for medlemmer af kapitalselskabets øverste ledelse og offentlige myndigheder.
  • Ejerbogen er således ikke tilgængelig for offentligheden. Dog har virksomheder af typerne IVS, ApS, A/S og P/S en pligt til at offentliggøre personer og selskaber, der ejer 5 procent eller mere af kapitalen eller stemmerettighederne. Det skal ske i Det Offentlige Ejerregister, og oplysningerne vises i CVR på Virk. Nye virksomheder skal registrere sine ejere senest 14 dage efter stiftelsen.
Der kan frit vælges mellem:

  • Bestyrelse og direktion (hvor bestyrelsen vil være det øverste ledelsesorgan og direktionen det centrale ledelsesorgan). Direktionen skal ansættes af bestyrelsen. Flertallet af bestyrelsens medlemmer må ikke være direktører, og en direktør kan ikke være formand eller næstformand i bestyrelsen. Bestyrelsen skal bestå af mindst tre medlemmer.
  • Tilsynsråd og direktion (hvor tilsynsrådet er det øverste ledelsesorgan og direktionen det centrale ledelsesorgan). Direktionen skal ansættes af tilsynsrådet, og et medlem af direktionen kan ikke være medlem af tilsynsrådet. Tilsynsrådet skal bestå af mindst tre medlemmer.
  • Kun direktion

I forbindelse med den ledelsesmodel, hvorefter der er en bestyrelse og en direktion, vil en henvisning til det centrale ledelsesorgan være en henvisning til bestyrelsen. En henvisning til det øverste ledelsesorgan vil ligeledes være en henvisning til bestyrelsen.

For så vidt angår den ledelsesmodel, hvor der er et tilsynsråd og en direktion, vil en henvisning til det centrale ledelsesorgan være en henvisning til direktionen, mens en henvisning til det øverste ledelsesorgan er en henvisning til tilsynsrådet.

I anpartsselskaber og iværksætterselskaber, der alene har en direktion, vil både henvisninger til det centrale ledelsesorgan og henvisninger til det øverste ledelsesorgan være en henvisning til direktionen.

Repræsentation udadtil

Medlemmer af bestyrelsen og direktionen repræsenterer selskabet udadtil, jf. SL § 135, stk. 1.

Det samlede centrale ledelsesorgan, et bestyrelsesmedlem eller en direktør kan forpligte kapitalselskabet, jf. SL § 135.

Aftaler indgået på selskabets vegne af en tegningsberettiget forpligter selskabet, medmindre:

–   Den tegningsberettigede har handlet i strid med begrænsningerne i vedkommendes beføjelser efter selskabsloven.

–   Retshandlen falder udenfor selskabets formål, og selskabet godtgør, at tredjemand vidste dette eller burde vide det.

–   Den tegningsberettigede har overskredet sin bemyndigelse eller væsentligt tilsidesat selskabets interesser, og tredjemand vidste eller burde vide dette, jf. SL § 136.

Kapitalselskabet er et selvstændigt skattesubjekt, dvs. at der finder en selvstændig beskatning sted af såvel selskabet som af de enkelte deltagere. Kapitalselskabers overskud beskattes efter selskabsskatteloven med 22 %.

  • Såfremt det beskattede overskud ikke opspares i selskabet, men udbetales som udbytte til kapitalejerne, beskattes det udbetalte beløb som kapitalindkomst hos modtageren. Udbytteskatten udgør for fysiske personer 27% af de første ca. 50.000 (2016) og 42% af alt overskydende udbytte (2016). Udbytteskatten til et selskab er 22%, men hvis selskabet ejer 10% eller mere af kapitalen i et andet kapitalselskab er udbytteskatten 0% (skattefrit). Dette er en af pointerne med at oprette et holdingselskab. Derfor skal man overveje virksomhedsstruktur i forbindelse med stiftelsen.
  • Ved underskud vedrører det alene selskabet og kan ikke udnyttes til fradrag i kapitalejernes personlige indkomster. Først når selskabet på et senere tidspunkt giver overskud, vil det oprindelige underskud kunne udnyttes til fradrag i et senere overskud.
Kapitalselskaber har pligt til at aflægge årsrapporter, jf. ÅL § 3. ÅL § 135, stk. 1 foreskriver, at selskaber, som har pligt til at aflægge årsrapport efter det, der betegnes regnskabsklasse B, C eller D, skal lade deres årsrapport revidere af en eller flere revisorer. Et selskab omfattet af regnskabsklasse B er imidlertid ikke forpligtet til at lade sin årsrapport revidere, hvis selskabet i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser:

  1. En balancesum på 1,5 mio. kr.
  2. En nettoomsætning på 3 mio. kr.
  3. Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 12.

Stift IVS

DKK. 1.095,00

ekskl. moms og gebyr

Stift et iværksætterselskab med 1 kr. i indskud

Med i prisen får du:

  • Ejerregistrering
  • Ejerbog
  • Selskabsmappe
Kom igang